Troldkrabbe

Lithodes maja

Troldkrabbe

Troldkrabben ligner fuldstændig en ægte krabbe, men tilhører faktisk slet ikke krabbe-familien. Bagkroppen er asymmetrisk og mangler vedhæng på højre side Derfor minder den mere om en eremitkrebs, der senere har udviklet sig til en krabbelignende art.

Troldkrabbens skjold er rundt, og farven er rødgul. Benene er mørkere og stærkt tornede, hvilket i en vis udstrækning holder fjender borte.

Den nærmest runde krop bliver maximalt 25 cm i diameter.

I Danmark lever den kun i dybt, koldt vand i Skagerrak.

Masser af hunner samles i klynger i sensommeren umiddelbart efter det årlige skalskifte - omgivet af hannerne. Under dette ritual befrugtes de. Æggene gydes omkring 6 måneder senere.

Fangstperiode

Troldkrabber må fanges året rundt.

Fredningstid

Ingen officiel fredningstid.

Mindstemål

Intet officielt mindstemål.

Anvendelse

Stegning, Grill, Kogning

Næringsværdi pr. 100 gr.
Energi 475 kJ
Protein 22,0 g
Kulhydrat 1,0 g
Fedt 1,7 g