Torsk

Gadus morhua

Torsk

Torsken er en fisk, der lever de fleste steder i verden. Torsken lever blandt andet i Danmark, og denne er den såkaldte ‘Atlanterhavstorsk’, som er en familie af torsk, med det latinske navn ‘Gadus morhua’.

Karakteristisk for denne torsk er dens udseende i forhold til andre fisk. Dette er tilfældet, da torsken har en skægtråd hængende fra dens underkæbe, samt at den har et karakteristisk overbid. Desuden er noget helt specielt ved torsken, at den skifter farve alt efter dens levested. F.eks. bliver den ildrød, hvis den lever på stenet bund. Fælles for alle torsk er dog, at de har en lys linje hen ad siden.

Torskens levevis er afhængig af, hvor den færdes. Den kan leve på lavt vand ved kysten og på stor dybde. Torsken er en decideret koldtvandsfisk, der om sommeren undgår de lavvandede kystområder, hvor vandet er for varmt. De nordligste arter vandrer i forbindelse med gydningen op til 1000 km. Der er seks store torskestammer, hvoraf bestanden i Nordsøen er én af dem.

Torsken bliver kønsmoden, når den er mellem 2 og 12 år gammel, afhængig af hvor den lever. En voksen hunfisk kan lægge op til 9 millioner æg, som klækkes efter 2 til 4 uger. Som noget meget specielt svømmer hannen og hunnen sammen under gydningen, hvorved sperma og æg hurtigt blandes. Dette betyder, at klækningsprocenten er en af de højeste for fisk. Torskens maximale alder er på 25 år.

Torsken bliver kønsmoden, når den er mellem 2 og 12 år gammel, afhængig af hvor den lever. En voksen hunfisk kan lægge op til 9 millioner æg, som klækkes efter 2 til 4 uger. Som noget meget specielt svømmer hannen og hunnen sammen under gydningen, hvorved sperma og æg hurtigt blandes. Dette betyder, at klækningsprocenten er en af de højeste for fisk. Torskens maximale alder er på 25 år.

Føde

Torsken er en altædende rovfisk. Den lever af såvel artsfæller som andre fisk så som tobis, brisling og sild samt af skaldyr, ja selv store krabber sluger den uden at tygge skjoldet.

Fangstperiode

Torskens kød bliver løsere i de varme perioder, hvor den tager mest føde til sig, modsat om vinteren og i gydeperioderne om foråret. En gammel regel siger, at man af samme grund kun skal spise torsk i måneder med "r" i.

Fangstmetode

Ruse, Trawl, Garn, Krog, Snurrevod

Nogle af de mest brugte agn til at fange torsk med er: Pirk og forfang med sprutte, der findes selvfølgelig flere forskellige, blandt andet er der også mulighed for torskefiskeri med sandorm, jigs og crab, som er en form for kunstig agn.

Torskefiskeri med pirk

Der findes et utal af pirke, det er lige så meget området du fisker i, der har betydning for hvilken pirk der virker. Når der fiskes med pirk, er det bedst lade pirken søge ned mod bunden og så i stille og rolige ryk, tre-fem gange søge mod overfladen.

Dette får torsken til at blive interesseret i pirken og den kan evt. begynde at lege med den. Hvis der mærkes et slag, som man ikke lige ved hvad er, kan det være torsken der er blevet nysgerrig.

Ved at rykke pirken 1/2 meters penge op, for derefter langsomt at lade den falde igennem vandet igen, vil der være stor sandsynlighed for at torsken bider på.

Dette gælder ved langt de fleste pirke, her vil det være en god ide at forespørge i lokalområdet, hvilke pirke der har bedst effekt, alt efter årstid og tidspunkt på døgnet. Ved at bruge forfang med sprutter, fiskes der på en måde, meget lig med pirk.

Forfanget med sprutter, ligner små blæksprutter, der gør at torskens naturlige nysgerrighed bliver vakt. Når du lade sprutten falde mod bunden, for derefter at give tre-fem nøk opad, bliver torskens nysgerrighed for meget og den vil begynde at lege med sprutterne, for derefter at bide på.

Det skal ikke foregå i høj hastighed, stille og rolige nøk opad. Uanset hvad du vælger af de to mest brugte fangstmetoder, skal der også bruges en stærk line og en god stang der kan klare at kæmpe mod et evt. monster af en torsk.

Husk at vælge det rigtige udstyr, alt efter om du skal fiske ved kysten eller skal på havet og fange torsk. Der er gerne dybere på havet end ved kysten, så forfanget eller pirken skal være af anderledes statur, alt efter hvor du fisker henne.

Fredningstid

Ingen officiel fredningstid.

Mindstemål

40 cm. (Nordsøen og Skagerak)35 cm. (Kattegat, Bælterne og Østersøen)

Anvendelse

Dampning, Stegning, Grill, Kogning, Friture, Mikroovn, Ovnstegning

Næringsværdi pr. 100 gr.
Energi 349 kJ
Protein 19,2
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 0,6 g