Tobis

Ammodytes tobianus

Tobis

Tobisen - eller sandgrævlingen, som den også kaldes - er næst efter torsken den økonomisk mest betydningsfulde fiskeart for dansk fiskeri. Hvad fangstmængder angår, er det langt den vigtigste fisk. Mellem 30% og 50% af det samlede danske fiskeri består af tobis.

Kyst- og havtobis eller sandgrævling er en lang slank fisk, der bl.a. kan kendes fra tobiskongen på, at den mangler de to spidse tænder i ganen. Den anvendes hovedsagelig til fiskemel og fiskeolie, men bruges også som agn. Den er en fin spisefisk med hvidt delikat kød, som er let at udbene.

Tobisen bliver op til 30 cm lang.

Tobisen lever fra 10 til 100 meters dybde, og den foretrækker grov sandbund. Her graver den sig ned og gemmer sig, når farer lurer. Tobisfamilien består af 5 arter, hvor sandgrævlingen som her beskrives, er langt den vigtigste.

Tobisen bliver kønsmoden, når den er 2 år gammel. Hunnen gyder op til 30.000 æg pr. gydning. Æggene ligger på bunden og udklækkes efter tre uger.

Føde

Føden består af krebsdyr og fiskeyngel.

Fangstperiode

Tobisen er en stationær fisk, og kun i sommermånederne svøm-mer den frit rundt i længere perioder for at finde føde. Det meste af fiskeriet foregår derfor i perioden fra marts til juli.

Fangstmetode

Trawl

Fredningstid

Ingen officiel fredningstid.

Mindstemål

Intet officielt mindstemål.

Anvendelse

Stegning

Næringsværdi pr. 100 gr.
Energi 377 kJ
Protein 18,8 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 1,5