Fjæsing

Trachinus draco

Fjæsing

Fjæsingen er Nordeuropas giftigste fisk. I 1928 blev en gammel jyde stukket i fingeren, og han så ingen anden udvej end straks at skære fingeren af. De to forreste pigstråler mellem hovedet og rygfinnen og en giftpig på gællelåget er hver især forbundne med en giftsæk.

Fjæsingen hører til pigfinnefiskene. Den har en langstrakt krop med små skæl, en kort forreste og en lang bageste rygfinne. De opadvendte øjne sidder tæt ved siden af hinanden og nær munden, der buer opad. Kroppens sider er smaragdgrønne og blå med guldglinsende striber og pletter, og bugen er lys. Kødet er fremragende, men spises mærkeligt nok sjældent i Danmark, hvorimod det er en delikatesse i Sydeuropa.

Fjæsingens normale maximale størrelse og vægt er på 40 cm og 0,6 kg

Fjæsingen lever normalt på 2 til 15 meters dybde, men om -vinteren, hvor vandet er varmere nede ved bunden, søger den ud på større dybder. Det meste af tiden lever fjæsingen ned-gravet i sand- eller grusbund, så blot hovedet og den øverste rygfinne stikker op. Fjæsingens normale maximale størrelse og vægt er på 40 cm og 0,6 kg.

Fjæsingen lever normalt på 2 til 15 meters dybde, men om -vinteren, hvor vandet er varmere nede ved bunden, søger den ud på større dybder. Det meste af tiden lever fjæsingen ned-gravet i sand- eller grusbund, så blot hovedet og den øverste rygfinne stikker op.

Gydningen foregår fra juni til august.

Føde

Om natten svømmer den op fra sin nedgravede position og jagter småfisk som små fladfisk og torskefisk.

Fangstperiode

Fjæsingen må fanges året rundt.

Fangstmetode

Trawl, Garn

Fredningstid

Ingen officiel fredningstid.

Mindstemål

Intet officielt mindstemål.

Anvendelse

Stegning, Grill, Kogning, Ovnstegning

Næringsværdi pr. 100 gr.
Energi 351 kJ
Protein 19,4 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 0,7 g