Ålekvabbe

Zoarces viviparus

Ålekvabbe

Ålekvabben forekommer hyppigt i farvandene omkring Danmark, og her fanges også de største eksemplarer. Trods dette ses den sjældent hos fiskehandleren, selv om det fedtholdige kød er velsmagende. I de baltiske lande er den en delikatesse, der spises røget eller fersk.

Kendetegn
Ålekvabbens krop er langstrakt og ålelignende. Hovedet er nærmest fladt, og munden er bred med tykke læber. Rygfinnen går i ét med hale- og gatfinnen. Ålekvabben er mindre slimet end ålen. Skelettets grønne farve skyldes farvestoffet vivianit, som også kendes fra hornfisken. Oversiden er gullig med omkring 15 mørke tværbånd over ryggen.

Ålekvabben bliver sjældent længere end 30 cm, og hunnerne er de største.

Ålekvabben er en stationær fisk. Den holder til på bunden gerne i brakvand med et saltindhold på ned til 5 promille blandt alger, ålegræs og tang. Den kan færdes på dybder ned til 40 meter.

Ålekvabben føder levende unger - mellem 200 og 400 i et kuld. Kønsmodningen indtræder i 2 års alderen, og ungerne fødes mellem december og februar. De er glasklare, men ligner ellers de voksne fisk.

Føde

Ålekvabben lever hovedsagelig af orme, snegle, krebsdyr og fiskeyngel.

Fangstperiode

I drægtighedsperioden mellem 15. september og 31. januar er ålekvabben fredet.

Fangstmetode

Ruse, Garn

Fredningstid

15.09. - 31.01.

Mindstemål

23 cm.

Anvendelse

Stegning, Kogning, Mikroovn, Ovnstegning

Næringsværdi pr. 100 gr.
Energi 1377 kJ
Protein 19,1 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 27,7 g